+45 20 80 14 50 info@frivilligcenterlemvig.dk
Menu
KURSUS: Tag temperaturen på foreningens bestyrelse og fyr op under bestyrelsesarbejdet

Tag temperaturen på foreningens bestyrelse og fyr op under bestyrelsesarbejdet

Lørdag den 29. oktober 2022 Fra kl. 10.00 - 16.00

Struer Frivilligcenter, Skolegade 5a, Struer

Er I som bestyrelse gået kolde i bestyrelsesarbejdet? På dette lokale kursus for bestyrelsesmedlemmer i mindre og mellemstore foreninger sætter vi fokus på bestyrelsens kompetencer, opgaver og samarbejde. Kurset giver jer et grundigt spark samt inspiration og redskaber til at udvikle bestyrelsesarbejdet, jeres interne samarbejde og mulighed for at afklare og fordele roller, opgaver og ansvar, så det bliver ved med at være interessant og relevant at være en del af bestyrelsen.

Dette lokale kursus sætter fokus på, hvordan I som bestyrelse kan udvikle og styrke jeres interne samarbejde. I får mulighed for at reflektere over jeres egen bestyrelsespraksis: Hvad er et godt bestyrelsesmøde? Hvordan fordeler I bedst arbejdsopgaverne mellem jer, skal de kobles til en bestemt post eller til et bestyrelsesmedlem med bestemte kompetencer?

Igennem fælles debat og diskussioner arbejder I med jeres egne roller og handlemuligheder. Kurset præsenterer også et redskab, som I kan bruge til en fælles og åben dialog om, hvor der er behov for at styrke, ændre eller måske helt droppe bestemte bestyrelsesopgaver.

Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er målrettet bestyrelsesmedlemmer i foreninger, frivilligcentre og frivillige organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde. Det kan både være helt nye bestyrelsesmedlemmer og mere erfarne, som ønsker at få inspiration og redskaber til at udvikle bestyrelsesarbejdet og det interne samarbejde i bestyrelsen. Som deltager
skal man være indstillet på at bidrage med egen viden, erfaringer og eksempler.

Bemærk! Der kan være max 25 deltagere på dette lokale kursus efter først-til-mølle princippet.

Underviser
Mette Wang er antropolog, ansat som konsulent og rådgiver ved CFSA, og har indgående kendskab til frivillighed, foreningers udfordringer og vigtigheden af netværk og brobygning på tværs. Mette har omfattende viden og erfaring med organisations- og netværksudvikling, projektledelse og fundraising fra stillinger som udviklingskonsulent
og centerleder for et frivilligcenter. Mette har selv været aktiv frivillig i ind- og udland.

Pris og tilmelding
Pris: Medlemmer: kr. 100 - Ikke-medlemmer: kr. 150
Tilmelding senest 14/10: www.struerfrivilligcenter.nemtilmeld.dk/8/

Tilmeld begivenhed Se alle arrangementer