
March mod ensomhed 5. & 6. oktober 2023
Hvad er “March mod ensomhed”?
2.000 kilometer...så langt skal Patrick Cakirli vandre Danmark rundt for at skabe fokus på ensomhed såvel som for at samle ind til velgørenhed.
Konceptet er som følger: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab - ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Patrick udfører March mod Ensomhed hvert år fra uge 32 til og med uge 41 for at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring såvel som for at samle ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, som i år støtter Livslinien.
Derfor synes vi, at det kunne være en mulighed for skoler, institutioner, foreninger og mange andre i Lemvig Kommune at sætte ensomhed på dagsordenen og konkret at gå med på ruten torsdag eller fredag.
Herunder kan I se ruten de forskellige dage, og selv se, hvad der passer bedst i forhold til evt. transport til og fra ruten.
Hvis I går med vil vi gerne invitere til gratis fællesspisning - men det kan du læse mere om herunder.
Program d. 5. & 6. oktober 2023:
Den 5. oktober kl. 08:00 vil Patrick vandre 24,2 km fra Struer Rådhus til De Frivilliges Hus i Lemvig.
Rute: goo.gl/maps/E54HhzZcud5SHwAQ9
Når Patrick lander i De Frivilliges Hus i Lemvig, serveres der kaffe og kage i De frivilliges hus.
Om aften er der fællesspisning, med et kort foredrag om ensomhed. Alle der har deltaget i vandringen, har mulighed for at booke madbillet til arrangementet. BOOK HER
Den 6. oktober kl. 08:00 vil Patrick vandre 42,2 km fra De Frivilliges Hus i Lemvig til Ulfkær Kirke i Ulfborg,
Rute: goo.gl/maps/kz8uR7P3ztnRdFnp9
Vi starter med fælles morgenmad i De Frivilliges Hus i Lemvig kl. 7.30 og vandrer herefter. Ved kommunegrænsen til Holstebro vil der være en ny overlevering til Holstebro kommune.
Gratis fællesspisning med et foredrag ensomhed.
Alle forening, virksomheder eller organisationer der har deltaget i vandringen, har mulighed for at booke op til 5 stk. madbilletter til arrangementet.
Hvem er “vi”?
Vi er en åben arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Borgerskolen, Værestedet Vasen, Bo i Lemvig, Aktivitetshuset og Frivilligcenter Lemvig, der koordinerer indsatsen i Lemvig kommune. Vi vil nemlig gerne benytte Patricks besøg til at sætte fokus på et emne, der fylder både hos sårbare grupper i vores samfund, men også hos mange andre grupper – herunder børn og unge.
Tilmeld begivenhed Se alle arrangementer