+45 20 80 14 50 info@frivilligcenterlemvig.dk
Menu
Rekruttering og fastholdelse

KURSUS: Rekruttering og fastholdelse

1. juni 2022 18.30 - 22.00

Er rekruttering en udfordring for jeres forening og søger I nye frivillige, så er dette kursus noget for jer. Rekruttering af frivillige bliver aldrig en nem opgave, men med de rigtige værktøjer og indsigt, så er der masser af muligheder.
På dette kursus får du indsigt i hvad der motiverer mennesker både i forhold til at sige ja til at blive frivillig og i forhold til fastholdelse. Du lærer at lægge en klar strategi for jeres rekruttering, så at i hele tiden har nye frivillige på vej ind i jeres forening.
På kurset vil du lære at formulere et godt opslag, som du efterfølgende kan søge frivillig på. I den forbindelse vil det være en fordel, hvis deltagerne kommer med en konkret opgave, som de mangler frivillige til.
Der vil være erfaringsudveksling mellem de deltagende foreninger.

Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er målrettet frivillige og ansatte i små og mellemstore foreninger, frivillige organisationer og initiativer.
Kurset byder på oplæg fra underviser, fælles drøftelser, erfaringsudveksling samt øvelser i grupper og individuel refleksion.
Bemærk! Der kan være max 25 deltagere på dette lokale kursus efter først-til-mølle princippet.

Underviser
Jane Brokholm Mortensen, der er kulturkonsulent i Lemvig Kommune, har arbejdet med frivillighed i over 10 år i regi af Frivilligcenter Aarhus. Jane har i den forbindelse assisteret en lang række foreninger i rekruttering.

Jørgen Krogh, der er daglig leder af Frivilligcenter Lemvig. Jørgen har omfattende erfaring med frivillighed og herunder rekruttering. Derudover har Jørgen stor undervisningserfaring, der gør ham i stand til at formidle selv kompliceret stof på en enkel og letforståelig måde.

Pris inkl. forplejning og tilmelding
Pris: Medlemmer: kr. 100 - Ikke-medlemmer: kr. 150

Tilmeld begivenhed Se alle arrangementer