
Vindue for en forening
Tilmeld jer Vindue For En Forening – et samarbejde mellem forretningerne i Thyborøn og Lemvig og foreningerne i Lemvig Kommune. Det bliver i ugerne 22 og 23.
Vindue For En Forening går kort fortalt ud på at foreningerne bliver matchet med en forretning og får stillet et udstillingsvindue til rådighed til at lave en udstilling om foreningen og foreningens arbejde. Hvis mange af jer er med på den, vil der i Thyborøn og Lemvig således i uge 22 og 23 være fuld fokus på kommunens foreningsliv og de mange muligheder for at engagere sig som frivillig eller benytte et foreningstilbud.
Som forretning får man mulighed for at vise et lokalt og socialt engagement. Samtidig får I som forening mulighed for at synliggøre jer på en anderledes måde og i forhold til nye målgrupper. Det er da Win-Win J
Jeres opgave er at lave en god og fangende vinduesudstilling og at klæde forretningens medarbejdere på til at svare på de eventuelle spørgsmål, der måtte komme i løbet af de to uger om jeres forening. Derudover sørger vi for resten: Vi matcher jer (I må gerne ønske en by og en forretning) og vi sørger for den overordnede PR (Lokalavisen og på SoMe, som I så opfordres til at dele efterfølgende).
Vi hjælper jer også med at lave en god vinduesudstilling. Mandag den 24. april kl. 16.30-17.30 inviterer vi alle interesserede foreninger til et fyraftensmøde om Vindue For En Forening i De Frivilliges Hus, Vasen 14, Lemvig – her følger mere praktisk information samt inspiration og tilbud om hjælp til at lave en god vinduesudstilling, der synliggør jeres forening bedst muligt.
I løbet af marts måned vil vi rigtig gerne høre fra jer om I har lyst til at være med og om I deltager i fyraftensmødet den 24. april.
Tilmelding til info@frivilligcenterlemvig.dk:
Foreningens navn:
Kontaktpersonens navn:
Kontaktpersonens e-mail:
Kontaktpersonens telefonnr.:
Evt. ønske om specifik by og/eller forretning: