kontoret: 9388 8490 mandag og torsdag kl. 08:00 til kl. 12:00/ fredag kl. 08:00 til kl. 11:00 Daglig Leder 2080 1450 / info@frivilligcenterlemvig.dk
Menu
Informationsmøde om projekt Inkluderende Fællesskaber i Thyborøn

Informationsmøde om projekt Inkluderende Fællesskaber i Thyborøn

15. januar 2025 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Mandag den 13. januar 2025 kl. 23:55

 

Arrangementsbeskrivelse

Hvis du er bosat i Thyborøn eller bare Lemvig Kommune, og du er tilkendt førtidspension, så arbejder vi med vores nye projekt - Inkluderende Fællesskaber - på at hjælpe dig i gang i en af vores foreninger eller i en af kommunens kulturinstitutioner.
 
Det kan være enten som deltager, frivillig eller i løntilskudsjob alt efter dine ønsker. Det primære er, at vi gerne vil hjælpe dig i gang som del af et fællesskab.
 
Alt det kan du høre meget mere om til vores informationsmøde om Inkluderende Fællesskaber i Wærket i Thyborøn onsdag den 15. januar klokken 15.00.
 
Her kan du møde folkene bag projektet og nogle af de lokale foreninger og kulturinstitutioner, som vi kan hjælpe dig i gang hos.
 
Så kom og hør nærmere om, hvordan du kommer i gang ved at tilmelde dig arrangementet lige her på siden. Det er selvfølgelig helt gratis, og der er kaffe på kanden.
 
Den første times tid går med oplæg fra folkene bag projektet samt nogle af de foreninger og kulturinstitutioner, som vi samarbejder med. Derefter har man mulighed for at få en snak med projektmedarbejderne.
 
Foreninger, som gerne vil høre mere, er ligeledes meget velkomne.
 
Ved spørgsmål kontakt: 
Nicolai Rosenkilde
DGI Vestjylland
21 49 17 02 / nicolai.rosenkilde@dgi.dk
Tilmeld begivenhed Se alle arrangementer