Lemvig Løbeklub
Foreningens formål er at give medlemmerne mulighed for motions- og konkurrenceløb. Der ud over er der walk-grupper i forskellige tempi.
Har du lyst til at løbe, så er Lemvig Løbeklub noget for dig …
- kom i gang med at løbe
- erstat ensomme løbe og/eller gåture med fællestræning
- drag erfaring fra erfarne løbere
- løb/gå på et hold med en erfaren tovholder i et tempo, der passer til dig
- oplev, at det er både inspirerende og til fælles glæde at løbe og gå sammen med andre
Det har du mulighed for at gøre i Lemvig Løbeklub. Vi er en bred klub, hvor der er plads til alle, og vores træning tilrettelægges således, at alle kan være med, og alle udfordres.
Ved siden af løbe- og gå-træningen har vi en række sociale arrangementer.
Hver den første torsdag i måneden har vi klubaften, hvor klubben giver kaffe/the, og medlemmerne skiftes til at tage brød med; der kan købes øl/vand i klublokalet.
Mød blot op
Har du lyst til at deltage i vores fællestræning, så mød blot op. Har du lyst til at høre mere eller melde dig ind i klubben, så er du velkommen til at kontakte et af Lemvig Løbeklubs bestyrelses-medlemmer, find dem på hjemmesiden.
Alle er velkommen til at deltage i træningen nogle gange før de beslutter sig for medlemskab.
