Kulturforeningen Tango MidtVest
Tango MidtVest er en forening af frivillige tangoentusiaster med passion for den Argentinske Tango.
Vi er en broget og mangfoldig flok af mennesker, der modtager undervisning i forskellige sammenhænge i Midt og Vest Jylland. Nogle er lige begyndt, andre har danset i flere år.
Vi optræder også og giver tango-shows i hele landet udover at give tango-undervisning (workshops/tango-intro – lær at danse argentinsk tango). Der tilbydes også klassiske tango-koncerter med tango-musikere og tango-shows under koncerten. Derudover afholder vi også engang imellem tango-festivaler.
Vores fællesskab bygger på vores passion for den Argentinske Tango og for samværet og kulturen omkring dansen.
Argentinske Tango er en improviseret dans, der kræver stor opmærksomhed på hinanden som dansepartnere, hvilket er med til at forstærke det smukke, intime og følelsesmæssige udtryk i dansen.
I "Tango MidtVest danser vi, fordi vi ikke kan lade være. Og vi elsker at lære nye figurere, ny musik og nye danseentusiaster at kende.