Kontoret: +45 20 80 14 50 Mandag, torsdag og fredag fra kl. 08:00 til kl. 12:00 info@frivilligcenterlemvig.dk
Menu

FDF Klinkby

FDF Klinkby siden 1966

FDF Klinkby er for børn fra 0.kl. – 18 år. Herefter bliver man leder. På nuværende tidspunkt har vi ca. 30 medlemmer. Aktiviteterne i FDF har ændret sig meget op gennem tiden.

Formålet har altid været det samme: At møde børn og unge med et budskab, som giver dem tro, håb og mod på livet. ”Et ståsted”. Vi er meget i det fri for at skærpe børnenes interesse for naturen. Vi ønsker også at styrke børnenes fantasi, ansvar og tolerance for hinanden. Bl.a. laver vi bål og bålmad, lærer om førstehjælp, synger, leger, snitter med dolk, bygger huler, bruger reb & rafter, sover i telt, løser koder og tager på lejr.

Vi har mødeaftner om mandagen for 0. - 6. klasses børn kl. 17.00 - 18.30, og hver anden tirsdag for 7. kl. børn til 18 årige fra 19.00 - 21.00. Vi følger skolens ferieplan. Vi mødes ved kredshuset på Thyborønvej 18 i Klinkby.

Kasserer: Ellen Mejdahl
Mail: e.mejdahl@outlook.dk

Oplysninger

Thyborønvej 18b, 7620 Lemvig