
Socialkompas
Socialkompas kan bruges af alle. Her kan du læse mere om hvordan du bruger det ud fra hvilke perspektiv du ønsker at benytte dets mange muligheder.
Er du en borger som gerne vil benytte Socialkompasset?
Er du en forening som gerne vil benytte Socialkompasset?
Er du en kommune der gerne vil benytte Socialkompasset?
Som borger
Først og fremmest er Socialkompas er en online portal, der længe har været tilgængelig i hele landet og i nogle kommuner.
Den digitale platform Socialkompas, har til formål at gøre det nemt at finde hjælp eller fællesskaber!
Socialkompas bygger bro mellem foreninger, borgere og kommunen, og skaber overblik over alle sociale civilsamfundstilbud og over uvisiterede kommunale tilbud i Lemvig kommune.
Hvad kan du som borger forvente?
- Et samlet og overskueligt digitalt overblik over sociale tilbud og aktiviteter
- En dynamisk online infrastruktur, hvor tilbud bliver opdateret løbende
- Et værktøj, der hjælper mennesker ud i netop det fællesskab søger, de har brug for eller få den hjælp de søger.
Som forening
Socialkompas for Lemvig kommune et åben og gratis værktøj med lokale tilbud, af social karakter.
Socialkompas er en søgemaskine; stedet, hvor borgere og pårørende kan søge hjælp til deres aktuelle livssituation og hvor frivillige organisationer og uvisiterede kommunale tilbud kan synliggøre deres indsatser.
Hvorfor skal du oprette din forenings tilbud/aktivitet?
- For at jeres tilbud og aktiviteter synliggøres for interesserede
- For at I kan nå endnu flere borgere fra jeres målgruppe samt evt. pårørende
- For at foreningens tilbud nemt og hurtigt kan findes af frontpersonalet i kommunen og andre sociale aktører
- For at få mulighed for netværk og partnerskaber med andre relevante organisationer
- Det er gratis og nemt
Socialkompas kan bruges af:
- Foreninger, institutioner og organisationer der:
-
- Er på Skats liste over velgørende organisationer eller
- har styrende dokumenter (vedtægter/love/fundats) hvoraf det fremgår, at organisationen er non-profit, dvs.at
- Organisationens indtægter anvendes til et velgørende eller almennyttigt formål, eller
- Være en kommunal/offentlig institution eller projekt
- Være et godkendt trossamfund, der opererer på non-profit basis
Vi hjælper dig/jer gerne
Vi hjælper gerne, både med at lægge tilbud op, ved spørgsmål, eller hvis I er i tvivl om jeres tilbud passer ind på Socialkompas.
Kontakt gerne Janni på medlemsservice@frivilligcenterlemvig.dk eller du/i kan komme forbi og få hjælp.
FAQ
Koster det noget? Nej, det er gratis at benytte og platformen supporteres og opdateres løbende af FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark)
Hvor lang tid tager det? Det tager kun få minutter at oprette et opslag og er meget nemt og pædagogisk sat op. Vi hjælper dog gerne, hvis der er behov for det.
Bliver vi væltet af henvendelser eller skal vi lukke alle ind, hvis tilbuddet ligger på Socialkompas? Jeres tilbud er ikke underlagt nogle regler. I bestemmer stadig selv hvem og hvor mange jeres tilbud/aktivitet kan rumme. Det vigtige er, at tilbuddet er åbent, men det må gerne kun være åbent for en særlig målgruppe. I må også gerne have krav til alder, baggrund osv., hvis det er relevant. Selv om I allerede er "fuldt booket" er det vigtigt at lægge jeres tilbud op; På denne måde kan I fornemme om der er behov for endnu flere tilbud af lignende karakter, andre organisationer og offentlige myndigheder kan få øje på jeres tilbud og jeres aktivitetsniveau, samt kan fonde se hvad og hvor meget I tilbyder.
Det kan også være at andre organisationer kan aflaste jer og byde ind med et lignende tilbud, eller I kan samarbejde med andre foreninger/organisationer, så I på denne måde når ud til endnu flere borgere eller kan dække et geografisk større område.
Som kommune
Socialkompas for kommune og samarbejdspartnere
Socialkompasset er for alle et åben værktøj, der er gratis og med lokale tilbud, af social karakter.
Socialkompas er en søgemaskine: stedet, hvor borgere og pårørende kan søge hjælp til deres aktuelle livssituation. Hvor frivillige organisationer og uvisiterede kommunale tilbud kan synliggøre deres indsatser.
Socialkompas viser tilbud fra:
- Foreninger, institutioner og organisationer der:
- Er på Skats liste over velgørende organisationer eller
- Har styrende dokumenter (vedtægter/love/fundats) hvoraf det fremgår, at organisationen er non-profit, dvs.at Organisationens indtægter anvendes til et velgørende eller almennyttigt formål, eller være en kommunal/offentlig institution eller projekt være et godkendt trossamfund, der opererer på non-profit basis.
Socialkompas fungerer som:
- En dynamisk online infrastruktur vi som foreninger i samarbejde med kommunen bygger sammen
- En platform, der bygger bro mellem borgere, kommune og civilsamfund
- Et sted hvor kommunale medarbejdere og frontpersonale kan få et samlet overblik over tilbud tilgængelige for deres borgere
- Et sted hvor I kan få øje på mulige samarbejdspartnere til projekter
- Et sted hvor I kan få overblik over andre kommunale enheders tilbud og aktiviteter
- Et sted hvor I kan få et overblik over skole-, kirke-, og bibliotekstilbud/aktiviteter mm.
Socialkompas er en portal for åbne og også civile tilbud. Det er gratis at benytte platformen.