Frivillighedsuddannelse Kursus 1
Frivillighedsuddannelse – styrk jeres arbejde med frivillige
Vil jeres forening blive bedre til at rekruttere, lede og fastholde frivillige – også i fremtiden? Denne uddannelse giver jer viden, værktøjer og tid til at arbejde konkret med jeres egen forening, så frivilligheden bliver både mere attraktiv og mere bæredygtig.
I deltager minimum to personer fra samme forening I deltager sammen med andre foreninger, hvilket giver inspiration og netværk Mellem kursusgangene arbejder I med opgaver hjemme i foreningen I får løbende sparring og støtte fra en DGI-konsulent
Sted: Frivilligcenter Lemvig De Frivilliges Hus Vasen 14, Lemvig
Kursusdatoer (alle dage kl. 17.00–20.00):
· Kursus nr. 1, tirsdag d. 24. marts
· Kursus nr. 2, onsdag d. 6. maj
· Kursus nr. 3, torsdag d. 27. august
DGI Vestjylland giver aftensmad i forbindelse med de tre kursus gange.
Indhold
Modul 1 – Frivillighedens tendenser og jeres fundament
24. marts kl. 17:00–20:00
Denne første gang giver jer en fælles forståelse af, hvordan frivillighed har ændret sig, og hvad det betyder for jeres forening.
Vi arbejder bl.a. med:
· Centrale tendenser i frivillighed og civilsamfund
· Megatrends og krav til frivilligvenlig organisering
· Livsfaseteorien – hvordan engagement ændrer sig gennem livet
· Hvad kendetegner en god frivilligansvarlig?
· Gennemgang af jeres egen forenings behov (med afsæt i frivillighedstesten)
· Identifikation af jeres største udviklingspotentialer
Kursusgang 2 – Organisering, rekruttering og planlægning
6. maj kl. 17:00–20:00
Her sætter vi fokus på struktur, opgaver og rekruttering, så frivillige lettere kan sige ja – og blive hængende.
Vi arbejder bl.a. med:
· Hvordan jeres organisering understøtter frivillighed
· Konkrete og attraktive opgavebeskrivelser
· Overblik over opgaver – store som små
· Digitaliseringens muligheder i frivilligt arbejde
· Metoder til rekruttering af nye frivillige
· Udarbejdelse af en konkret frivillighedsplan
· Opsætning af visuelt årshjul for foreningen
Kursusgang 3 – Ledelse, motivation og frivilligpleje
27. august kl. 17:00–20:00
Den sidste kursusgang handler om mennesker, relationer og fastholdelse.
Vi arbejder bl.a. med:
· Bevidst ledelse af frivillige
· Grundlæggende ledelsesstile i foreningslivet
· Rollen som foreningsambassadør
· Delegering af opgaver – hvad, til hvem og hvordan
· Motivation og anerkendelse i praksis
· God onboarding af nye frivillige
· Konflikthåndtering i frivilligt arbejde
· Opsamling og forankring i jeres forening
Tilmeld begivenhed Se alle arrangementer